Vacant positions

Global Risk Management is searching for an accountant to our head office in Middelfart / Accountant søges til international virksomhed

The below job ad is in Danish only. Contact hr@global-riskmanagement.com for additional info.

Accountant søges til international virksomhed

 Vil du gerne arbejde i en international virksomhed med kunder og kolleger i hele verden? Leder du efter et udfordrende og interessant job med fokus på regnskab og likviditetsstyring? Global Risk Management søger en administrativ medarbejder med en skarp faglig profil til vores Back Office i Middelfart.    

 Ansvarsområder

Du tilbydes et spændende og udviklende job i en ambitiøs og målrettet organisation med korte beslutningsveje og frihed under ansvar.

Du får ansvaret for dagligt regnskab, ind- og udgående betalinger, likviditetsforecast.

 Du skal også sikre løbende koordinering af opgaveløsning og ensretning af procedurer med vores Back Office i Singapore.

 Primære opgaver

Dine primære opgaver, som løses i samarbejde med teamkollegaer i Middelfart og Singapore, vil bestå af:

-       bogføring

-       mark-to-market opgørelse af finansielle kontrakter

-       margin-opkrævninger

-       opfølgning på betalinger

-       cash-flow estimering og rapportering

-       udarbejdelse af måneds- og årsregnskab for virksomhedens afdelinger

 Foruden de daglige opgaver vil der i samarbejde med virksomhedens Finance Manager være udviklingsopgaver med fokus på effektivisering af regnskabsmiljø (Microsoft Dynamics NAV) og ajourføring af regnskabsprincipper og ekstern rapportering.

Om dig

Du kommer fra den finansielle sektor, alternativt fra en international virksomhed, hvor afvikling af internationale betalinger og råvare- eller valuta kontrakter har været en del af din dagligdag. Det er vigtigt at du har en engageret og proaktiv tilgang til din opgaveløsning og at du motiveres af at optimere processer og reducere operationel risiko.

Du skal kunne arbejde struktureret og målrettet også i travle perioder og have en positiv og kommunikerende stil over for dine kollegaer. Du er superbruger af Excel og har erfaring med Microsoft Dynamics NAV.

Engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale er en forudsætning, da koncernsproget er engelsk. Vi forventer, at du har en relevant økonomisk uddannelse som HD Regnskab eller lignende og mindst et par års erfaring.

Gage

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

 Sådan søger du

Send os dit opdaterede CV og en ansøgning per e-mail til hr@global-riskmanagement.com.

 Om Global Risk Management:

Global Risk Management er en førende rådgiver og leverandør af kundetilpassede løsninger til afdækning af finansielle råvarerisici. Kundegrundlaget er internationalt og med fokus på segmenter med eksponering mod udvikling i verdensmarkedspriserne på olie og relaterede produkter.

Global Risk Management er inde i en særdeles positiv udvikling med vækst i kundegrundlag, forretningsomfang og indtjening. Virksomheden er velkonsolideret og er et datterselskab under USTC-gruppen. For yderligere information kontakt da CFO, Niels Hyldegaard Kristensen på tlf. 88 38 00 15 eller læs mere om Global Risk Management på vores website.

Download pdf-fil

Unsolicited applications

Your qualifications did not match the above? We are constantly looking for new talent and we welcome unsolicited applications.

Read more